Motivation i ansøgning og jobsamtale

Motivationen er afgørende i ansøgning og jobsamtale

At være motiveret er afgørende, når man søger et job. Arbejdsgivere ser det som en høj prioritet, at du har et stærkt ønske om at få stillingen. En person, der er motiveret, vil sandsynligvis yde bedre og have mere indflydelse på det team, som de vil arbejde i. Det er derfor vigtigt, at du viser din motivation for stillingen både i din ansøgning og i dit tilrettede CV. og ikke mindst til jobsamtalen.

Hvis du søger et job, skal du være ærlig og åben om din motivation. Det er let at spotte, hvis du har skrevet floskler eller andet standardiseret, som enhver anden let kan skrive. Det kan være meget forskelligt, hvad der driver os. Derfor giver vi dig hjælp til at uddybe, hvad der motiverer dig, og hvorfor du har søgt stillingen.

Din motivation for at søge jobbet

Hvad er din motivation for at søge jobbet? Mange jobansøgere glemme at lægge vægt på netop dette spørgsmål, som næsten altid vil blive stillet til jobsamtalen. I bedste fald har du allerede gjort dig tanker omkring din motivation og skrevet det ind i din ansøgning.

For nogle kan virksomhedens kultur, værdier og fagområde være attraktivt for andre kan det være indholdet i selve jobbeskrivelsen der er væsentlig. Det bedste svar vil være, at du både synes virksomheden og selve jobbet er attraktivt og at du har specifikke eksempler på hvad der motiverer dig.

Forberedelse af motivationsfaktorer til jobsamtalen

Har du et særligt ønske om at arbejde i denne virksomhed, eller synes du, at jobbet er interessant og udfordrende? Uanset svaret, er det vigtigt, at du klart og tydeligt fortæller det til din potentielle arbejdsgiver, både i din ansøgning og til jobsamtalen. Det skal være helt klart, hvad der motiverer dig.

Du bør ikke undervurdere, hvor vigtigt det er, at du kommunikerer din motivation. Det øger sandsynligheden for, at du får jobbet, specielt hvis dit budskab er klart for arbejdsgiveren.

”Hvad er din motivation for at søge denne stilling?” Sådan skal du svare

Hvordan skal du svare når ser spørges ind til hvilken motivation du har for at søge jobbet? Her er nogle tips til hvordan du kan forberede dig, så du kan besvare spørgsmålet og forklare din motivation.

Husk at alle områder hvor du kan forklare en fællesnævner mellem dig, virksomheden og jobbet tæller til din fordel. Derfor er perspektiveringen afgørende for om du lyder troværdig og overbevisende.

8 tips til at forberede og begrunde din motivation for jobbet
  1. Med baggrund i jobannoncen kan du give konkrete eksempler på, hvordan du har løst tilsvarende opgaver tidligere i dit arbejdsliv og hvad der motiverede dig i opgaveløsningen.
  2. Gå virksomhedens værdier og kultur igennem på hjemmesiden og giv eksempler på, hvorledes de stemmer overens med dit syn på værdier, ledelse og kultur.
  3. Brug LinkedIn og se hvem der bliver din kommende chef og kommende kollegaer. Se under deres profiltekster og find værdier, som er samstemmende med dine.
  4. Tjek virksomhedens generelle employer brand. Brug sider som TrustPilot, GlassDoor og Jobindex og se hvorledes tidligere kunder og medarbejdere anmelder virksomheden. Brug det til din fordel når du skal begrunde din motivation.
  5. Undersøg om virksomheden har en speciel profil omkring fx bæredygtighed, prioritering af uddannelse for medarbejdere, sociale arrangementer, work life balance, high perfomance kultur ect. Alle områder hvor du kan beskrive en fællesnævner mellem dig, virksomheden og jobbet tæller til din fordel.
  6. Tidens store Buzzword er ”meningsfulhed”, primært fordi høj meningsfuldhed skaber længere fastholdelse og mere produktive medarbejdere, hvilket er afgørende for virksomheden. Forbered til på at forklare, hvorledes det kommende job skaber meningsfuldhed for dig i dit liv og kom med eksempler på, hvorfor det motiverer dig.
  7. Gå igennem din kommende chefs kontakter på LinkedIn. Har I fælles referencer, som du måske kan bruge ”tilfældigt” i jobsamtalen? Måske lavede du et projekt sammen med den fælles referenceperson? Det kunne skabe en større troværdighed om dig og din fortælling.
  8. Giv eksempler på hvorledes du kan bidrage med dine personlige kompetencer og adfærd

Dette skal du ikke skrive i din ansøgning

Her er et eksempel på hvorledes en motivation bliver fyldt med floskler og ligegyldigheder.

"Jeg brænder for at have en karriere, der er fyldt med muligheder og udfordringer. Jeg er meget interesseret i at udnytte mine færdigheder og viden til at løse komplekse problemer og lære nye ting. Jeg trives i et miljø, hvor jeg kan udvikle mig selv og kontinuerligt blive inspireret af mit arbejde. Jeg er dedikeret til at give mit bedste og stræber efter at levere høj kvalitet. Jeg er stærkt motiveret af muligheden for at bidrage til organisationens succes og vækst".

Her gives ingen konkrete eksempler på fællesnævnere mellem dig og den specifikke virksomhed eller jobbet. Indholdet er helt generisk og kunne i virkeligheden passe til mange forskellige jobs og virksomheder.